Økonomi

Varmeåret går fra 1. september til 31. august, og betaling foregår ved indbetaling af 11 månedlige acontorater (september er ratefri) og en årlig regulering (årsafregning) baseret på individuelle målinger af energiforbruget. Aflæsning af målere foregår medio januar og 31. august, fortrinsvis som selvaflæsning.

De anvendte takster bliver hvert år anmeldt til Energitilsynet.

Kontrol og mærkning af målere til energiafregning er underkastet en omfattende lovgivning, som bl.a. kræver at varmeværket har etableret et kontrolsystem. Dette kontrolsystem er beskrevet i en kontrolmanual, som er fremlagt på varmeværkets kontor.

Varmeværket er fra 2010 blevet pålagt at sikre energibesparelser hos slutbrugerne. Dette initiativ løber til 2020.

For at minimere indkøbsprisen på energi er der indført en afkølingsmodel, som skal motivere varmeaftagerne til at afkøle fjernvarmevandet mest muligt. Denne model tilstræber en retfærdig vurdering af den enkelte varmeaftagers mulighed for at afkøle inden for de fastsatte grænser.